Sådan bliver du bogredaktør i en digital forlagsverden

Jeg bliver ofte stillet det altafgørende spørgsmål: Hvordan bliver man bogredaktør?

Efter at have arbejdet som redaktør kan jeg bekræfte, at der ikke findes nogen genvej til redigeringskunsten. Redigering er en kunst, der finpudses gennem årevis med en uudslukkelig kærlighed til ord og til den måde, de ånder på en side.

Når det er sagt, kan jeg også fortælle dig, at vedholdenhed, villigheden til konstant at lære og uddanne sig selv samt en passion for at rense det skrevne ord, så det kan stråle så klart som muligt, vil bringe dig langt.

Jeg har arbejdet fuldtid som redaktør hos anerkendte forlag siden 2017 og har set overgangen fra den traditionelle trykte/PDF-baserede udgivelsesproces til digital udgivelse. På trods af min kærlighed til fysiske, trykte bøger er digital udgivelse den eneste logiske vej frem i det nuværende udgivelseslandskab. 

Hvorfor?

Vanerne for læsning og research har ændret sig, indhold er nu tilgængeligt på en lang række enheder, og udvalget af udgivelsesplatforme giver bedre rækkevidde og engagement.

I denne artikel vil jeg fortælle dig alt om, hvad der skal til for at blive bogredaktør i det digitale udgivelseslandskab.

Hvad er en bogredaktør?

En bogredaktørs arbejde består i at tage et råt manuskript og finpudse det, indtil det når sit fulde potentiale. Ligesom en optiker, der vil bede dig prøve et par linser for at se, hvilken der hjælper dig med at få et klarere syn, hjælper en redaktør med at forbedre forfatterens vision for bogen ved at foretage og foreslå redigeringer.

Inden for både den traditionelle og den digitale udgivelsesbranche er kendskab til sproget altafgørende – dets grammatik, sprogbrug, syntaks, sætningsstruktur, ordforråd og tegnsætning. 

Sprog er tæt knyttet til kommunikation. Redaktører skal være fremragende kommunikatorer, fordi arbejdet kræver, at vi kommunikerer med forfattere for effektivt at give og modtage feedback. 

Jeg vil gerne bemærke her, at kommunikationen ikke stopper der. Oftere end ikke skal en bogredaktør kommunikere med andre redaktører, såsom korrekturlæsere eller manuskriptredaktører, eller med eksterne leverandører som omslagskunstnere, illustratorer eller endda marketing- og salgsteams.

Alle færdigheder og ansvarsområder er dog ikke de samme for redaktører inden for traditionel og digital udgivelse. 

Digital udgivelse kræver, at vi skærper vores redigeringskompetencer ved at føje flere egenskaber til redaktørens værktøjskasse. For at arbejde som redaktør inden for digital udgivelse skal vi uddanne os i HTML eller andre sprog, der bruges til at udgive på forskellige medieenheder såsom bærbare computere, telefoner, tablets og stationære computere. 

Derudover er et praktisk kendskab til andre former for indhold (animation, video og lyd), der ledsager teksten, også en fordel.

Hvilke kvalifikationer skal du have for at blive bogredaktør?

Selvom der ikke findes faste trin eller kvalifikationer for at blive redaktør, kan en bachelorgrad i engelsk eller et andet sprog efter eget valg være et solidt fundament for din karriere. En kandidatgrad i forlagsvirksomhed eller certifikatkurser i redigering og udgivelse ser bestemt godt ud på en redaktørs CV.

Når det er sagt, garanterer disse kvalifikationer ikke et job. Du skal også opbygge dine færdigheder og hele tiden arbejde på at udvikle dem. En del af det at være redaktør består i at lære, aflære og regelmæssigt genopfriske det grundlæggende. Det er de færdigheder, der skaffer dig jobbet.

1. Vær opmærksom på detaljer

Sans for detaljer er afgørende i alle redaktørjobs, uanset hvilken form for redigering du arbejder med. Du kan være i gang med at kontrollere fakta eller holde et satsat manuskript op mod en intern stilguide. Du kan også blive bedt om at finde huller i handlingen i en fiktiv eller ikke-fiktiv tekst. Det er vigtigt, at redaktører holder pauser, når de arbejder lange timer med et manuskript, så de ikke bliver for trætte eller keder sig for meget til at være opmærksomme. 

Et diplom eller et certifikatkursus i bogredigering kan være et godt sted at lære og øve sig i aktivt at være opmærksom på detaljer. Derudover kan deltagelse i workshops om redigering og læring om de forskellige måder, folk prioriterer deres redigeringer på, være et godt udgangspunkt for nye redaktører såvel som en genopfriskning for erfarne redaktører.

2. Kreativitet og viden er dine superkræfter

Kreativitet og viden er det, professionelle bogredaktører i høj grad støtter sig til, når de gennemgår manuskripter eller andet indhold, de skal redigere. Redaktører skal have viden om det indhold, de redigerer – en grundig forståelse af emnet er afgørende for at sikre, at redigeringen ikke gør forfatteren eller indholdsskaberen en bjørnetjeneste. 

Når kreativitet kombineres med viden, skaber den magi – den hjælper dig med at finde på idéer, nye handlingsforløb, de perfekte ord til at udtrykke præcis det, en forfatter ønsker, eller den perfekte kunstneriske briefing for at sikre, at det visuelle på siden siger lige så meget som teksten.

3. Grammatik og tegnsætning er afgørende

Det er beherskelsen af grammatik og tegnsætning, der holder dig inden for dette felt. Ofte er brugen af et enkelt tegn afgørende, og vi kan ikke argumentere ved at sige, at “det føles rigtigt” – der kræves en ordentlig begrundelse og en reference. 

Hav dine stilguider og opslagsværker ved hånden. Chicagos stilmanual er i bund og grund en redaktørs bibel og bedste ven.

Join our Newsletter

Discover how to create better content and communities.

4. Læs meget, og skriv, skriv, skriv 

Det er den eneste måde, du kan blive ved med at lære på og opnå mange års erfaring.

Hvad kræver det at blive en fremragende bogredaktør?

En fremragende bogredaktør lytter virkelig godt, kommunikerer åbent og ærligt, skriver fremragende og læser engageret. Og som prikken over i’et er en god redaktør en passioneret lærende!

Lad os se nærmere på det.

1. Bogredaktører er fremragende lyttere

Du skal være en fremragende lytter for at få en ordentlig forståelse af en forfatters vision for et manuskript og for at forstå markedets krav til det indhold, du redigerer. 

Det hjælper dig med at redigere teksten, så du ikke afviger fra det større billede, mens du arbejder med de mindre dele, der fuldender manuskriptet. Derudover skal du være god til at lytte, så du kan høre teksten, mens du læser den. På den måde kan du finde steder, der skal forbedres og gøres tydeligere.

2. Bogredaktører kommunikerer åbent og ærligt 

Selvom det måske kan se ud, som om redaktører bare sidder ved deres skriveborde og arbejder isoleret med manuskripter, er det langt fra sandt. Det er en misforståelse, at vi er tilbageholdende kommunikatorer. Sandheden er, at hele redigeringsarbejdet afhænger af, at der opretholdes åbne kommunikationskanaler med forfattere, kunstnere, marketing- og salgsteams, typografer og andre leverandører, der skaber digitale elementer (animationer, video og lyd), især inden for digital udgivelse.

Du skal skærpe dine kommunikationsevner, så du respektfuldt kan give og modtage feedback og udvikle idéer i fællesskab. Målet er det samme for alle: en fremragende bog til vores læsere.

3. Bogredaktører er fremragende skribenter

Jeg siger ikke, at du skal være forfatter, men du skriver fremragende. Du har et særligt talent for ord og for at omsætte din kærlighed til sproget til fremragende tekster, uanset hvor lange eller korte de er. 

Dine skrivefærdigheder kan være afgørende for de beskrivelser, der står på bøgernes forside eller bagside, eller for de handlingsreferater, der lokker læserne til at fordybe sig i teksten. Nogle gange kan det også være boganmeldelser, der skal udgives på forfatterens eller forlagets hjemmeside, eller præsentationer, der skal nå ud til salgs- og marketingteams. Som grundregel skal dine kreative og analytiske skrivefærdigheder være lige så gode som dine redigeringsfærdigheder.

4. Bogredaktører er engagerede læsere

Det ville ikke være forkert at sige, at 100 procent af dit arbejde afhænger af læsning. Og du skal læse aktivt.

5. Bogredaktører brænder for at lære

En af mine største erfaringer gennem fem års redigeringsarbejde har været, at læring aldrig stopper. Den paranoide redaktør bliver altid ved med at lære og læse for at forstå, hvorfor et semikolon skal erstatte et komma i en bestemt sætning, eller hvordan et nyt ord, som vedkommende netop har lært, kan bruges på bedst mulig vis. 

Invester altid tid i at lære bedre måder at skrive på, bedre måder at redigere på, bedre måder at administrere din tid på, nye kunstneriske stilarter, som du kan udnytte i de tekster, du arbejder med, samt de emneområder, du vælger.

Typer af bogredaktører

Mens en bog skrives med ord, der sættes sammen til sætninger, som bliver til afsnit, der danner sektioner, som fuldender en bog, redigeres den i omvendt rækkefølge. Lad os se på, hvordan redigeringsprocessen fungerer. 

Der er grundlæggende fire typer redaktører, som en bog har brug for, for at den kan tryllebinde læserne:

1. Udviklingsredaktører: Disse redaktører hjælper forfattere med logisk at samle alle delene til et manuskript. De ser på det store billede og dvæler ikke ved ordene i en sætning, men sikrer, at fortællingen forløber logisk fra begyndelse til slutning, at karaktererne er konsekvente og nuancerede, og de styrker bogens overordnede struktur. De foretager ikke nødvendigvis ændringer i teksten, men foreslår ændringer, der gør fortællingen strammere og mere fængslende for læserne.
2. Indholdsredaktører (også kaldet linjeredaktører): Indholdsredaktører foreslår og foretager derefter ændringer på afsnitsniveau, herunder bedre ordvalg og korrekte sætningsstrukturer, så hvert afsnit bliver velformuleret. De sikrer gennem grundlæggende redigeringer, at forfatterens tone og stemme er konsekvente gennem hele manuskriptet.
3. Kopiredaktører: Kopiredaktører gennemgår omhyggeligt manuskriptets grammatik og tegnsætning, efter at indholdsredaktørens foreslåede ændringer er blevet indarbejdet. Kopiredaktører sikrer også, at der ikke er stavefejl, og at den stil, der er valgt til bogen, er blevet fulgt.
4. Korrekturlæsere: Korrekturlæsere gennemgår de udgivelsesklare versioner af bogen for eventuelle tastefejl og layoutfejl. De sikrer også, at sidetallet er perfekt, at alle figurer og overskrifter er korrekt placeret i den endelige bog, at der ikke er pludselige sideskift eller linjeskift, og at der ikke er tekst eller billeder i beskærings- og indbindingsområderne, medmindre de er placeret der af stilistiske årsager.

Hvordan kommer man i gang som digital bogredaktør?

Hvis du nu har besluttet dig for at blive bogredaktør, så lad os se nærmere på, hvordan du realiserer dette, uanset hvilken type redigering du i sidste ende vælger.

1. Vælg en genre, og læs alt, hvad du kan 

Fokuser på en genre eller et emne, som du ønsker at redigere inden for på lang sigt, og læs alt om det. Hvis du endnu ikke er sikker på, hvilken type bøger du gerne vil redigere, så undersøg markedet og se, hvad der efterspørges på det pågældende tidspunkt. Det kan være din ledestjerne. 

Bliv ekspert inden for området, så du ved præcis, hvor du vil hen med det, når du begynder at arbejde på noget. 

Få adgang til fysiske eller onlinebiblioteker og onlineudgivelsesplatforme, og følg og læs det, som de digitale forlagsvirksomheder eller forfattere, du gerne vil arbejde for, udgiver. Læg mærke til den stil, tone, stemme og det ordforråd, de bruger.

2. Lær om og udforsk indhold af alle slags

Tilmeld dig kurser, certificeringer og workshops om digital redigering og udgivelse. Det kan være en fremragende øvelse i at opbygge færdigheder og den perfekte mulighed for at finde ligesindede, skabe nye kontakter, blive en del af fællesskabet, lede efter jobmuligheder og tilbyde at påtage dig redaktionelle opgaver (praktikophold, fuldtidsarbejde, deltidsarbejde eller freelancearbejde med redigering). 

Begræns dig ikke til det skrevne ord alene. Lær om multimediesoftware og interaktive teknologier, der bruges inden for digital udgivelse til at præsentere alle former for indhold på samme side. 

Få adgang til enkel lydredigeringssoftware (som Audacity), og prøv kræfter med det. Deltag i workshops, eller tag kontakt til kunstnere for at forstå processen med at lave storyboards til animationer og videoer.

3. Opbyg en samling grammatikressourcer 

Invester i gode grammatikbøger. Jeg anbefaler på det kraftigste følgende: 

• Praktisk brug af engelsk af Michael Swan
• En praktisk engelsk grammatik af A. J. Thomson og A. V. Martinet
• Cambridge-håndbogen for redaktører, kopiredaktører og korrekturlæsere
• Chicago-manualen for stil

Du kan naturligvis også benytte forskellige former for software til indholdsproduktion eller software til AI-tekstforfatning til at hjælpe dig. Disse værktøjer kan dog ikke fuldstændigt erstatte det arbejde, du udfører som redaktør, og de bør anvendes med omtanke.

4. Opbyg et upåklageligt CV

Styrk dit CV ved at påtage dig freelanceopgaver som bogredaktør, tage praktikophold eller arbejde frivilligt for nonprofitorganisationer. 

Det er ikke for at slå til lyd for gratis arbejdskraft, men nogle af disse organisationer udsteder frivilligcertifikater (med internationale certifikatserienumre), som kan føjes til din profil, næste gang du søger et job inden for redigering.

Bliv ved med at arbejde hårdt for at opbygge dit CV og markedsføre det effektivt.

Hvordan udvikler du din profil som bogredaktør?

Trin 1: Skab en online tilstedeværelse 

Promovér dine færdigheder og din ekspertise online. Se efter freelancearbejde og frivillige programmer for at komme i gang. Brug de forbindelser, du skaber der, til at få mere redigeringsarbejde.

Trin 2: Opbyg dit netværk

Brug sociale medieplatforme som LinkedIn, Indeed, Facebook osv. til at finde og komme i kontakt med andre redaktører, forfattere og kunstnere. Det er altid en god idé at skrive til dem for at skabe en forbindelse, vise dine færdigheder og bede om anbefalinger. De kan også dele de færdigheder, de har udviklet gennem årene.

Trin 3: Fremvis dine redigeringsfærdigheder i en mediepakke

I verdenen for digital bogudgivelse hersker teknologien. Du skal bruge den til at fremvise det bedste af dine evner. 

Lav en mediepakke for at fortælle verden, at du er ankommet til den digitale udgivelsesscene. Den vil være et bevis på din kreativitet, din viden om software og nyere værktøjer til arbejdet og naturligvis dine redigeringsfærdigheder.

Trin 4: Udarbejd kontrakter, priser og servicetilbud

Når du har styr på de første tre trin, skal du undersøge de almindelige markedspriser for de ydelser, du vælger at tilbyde:

• Udviklingsredigering, hvis du kan lide at arbejde med større tekstafsnit for at sikre, at alt sidder naturligt på sin plads.
• Korrekturlæsning/tekstredigering, hvis du kan lide at gå i dybden med sprogets detaljer.
• Indholdsredigering/linjeredigering til alt derimellem. 

Find de priser, der passer bedst til dig. Undersøg den gennemsnitlige redaktørløn på forlag, og tag tid på dig selv for at finde ud af, hvor mange timer om dagen du vil bruge på et projekt.

Når du har fået styr på alt dette, er mulighederne uendelige.

Klar, parat, redigér!

Nu hvor du er nået hertil, har du en god idé om, hvad der kræves for at begynde på din karriere inden for bogredigering. 

Tag nu en pause, lad alle disse oplysninger om redaktører og udgivelse bundfælde sig et stykke tid, og gå så ud og udfør din magi, kære redaktører!

Har du spørgsmål eller kommentarer om digital bogudgivelse og redigering? Skriv en kommentar.

Og glem ikke at tilmelde dig Indie Media Clubs nyhedsbrev for at få de seneste indsigter, der kan hjælpe dig med at udvikle din mediekarriere.

Du vil måske også kunne lide:

• Den ultimative guide til digital udgivelse: Sådan tjener du penge & de bedste værktøjer