Sådan byggede han verdens største teknologiblog om cykling (med Tyler Benedict fra Bike Rumor)

Læs transskriptionen:

Vi prøver at transskribere vores podcasts ved hjælp af et softwareprogram. Bær over med eventuelle stavefejl, da botten ikke er korrekt 100 % af tiden.

Ben Aston

Velkommen til Indie Media Club-podcasten. Jeg er Ben Aston, grundlægger af Indie Media Club. Vi arbejder for at hjælpe uafhængige, selvfinansierede medieiværksættere med at få succes og hjælpe mennesker, der skaber, promoverer og tjener penge gennem indhold, med at gøre det bedre. Besøg IndieMedia.Club for at få mere at vide. 

I dag har jeg besøg af Tyler Benedict. Tyler er grundlægger og redaktør af bikerumor.com. Det er verdens største teknologimedie om cykling. Men det er ikke det hele. Han er også grundlægger af Peak Content Summit og vært på podcasten Build Cycle. Han har arbejdet med reklamer og har endda startet sit eget drikkevarefirma. Hej Tyler. Tak fordi du ville være med i dag. 

Tyler Benedict

Tak fordi jeg måtte være med. 

Ben Aston

Jeg vil gerne dykke lidt ned i din historie, fordi jeg synes, det er ret interessant, hvordan du gik fra at arbejde med reklamer og starte dit eget drikkevarefirma til at blive medieiværksætter med bikerumor.com. Kan du fortælle lidt om den historie, og hvordan du bevægede dig gennem de forskellige faser? Jeg ved, at du læste journalistik på universitetet. Fortæl os lidt om det. 

Tyler Benedict

Ja, selvfølgelig. Min far startede et reklamebureau det år, jeg blev født, tilbage i 1974. Da jeg voksede op, hørte jeg derfor hele tiden historier om, hvad der foregik der. Ved middagsbordet og senere i gymnasiet hjalp jeg til om sommeren og overtog gradvist mere ansvar. Hvert år lærte jeg nogle nye færdigheder og fik et indblik i, hvordan det hele fungerede. På godt og ondt ved jeg derfor, hvordan man laver mange forskellige ting, blandt andet grafik, og jeg kender Adobe-programmerne. Jeg ender ofte med at lave meget af det selv, fordi jeg ved hvordan, i stedet for at uddelegere det, som jeg nok burde. Men man lærer meget, når man arbejder praktisk, og når nogen i ens familie har arbejdet med og talt om det hele livet. Da jeg begyndte på universitetet, som du sagde, tog jeg en uddannelse i journalistik. Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg skulle bruge den. Jeg var bare nået for langt til at skifte igen, selv om det var ret tydeligt, at jeg ikke rigtig interesserede mig for det. Mine karakterer var knap nok bestået, og da jeg endelig blev færdig, tænkte jeg, at det var slutningen på den historie. Eller det troede jeg i hvert fald. Med min baggrund arbejdede jeg for et bureau i Charlotte. Da jeg var færdig på universitetet, ville jeg væk fra Florida, hvor jeg havde boet hele mit liv. Jeg arbejdede på et bureau dér, men brød mig ikke rigtig om det. Min far tilbød mig et job i Florida, så jeg flyttede tilbage og arbejdede for ham. Helt ærligt sænkede jeg bare moralen på kontoret, fordi det også var tydeligt, at jeg ikke ville være der. Og omkring det tidspunkt, 

Ben Aston

Hvorfor ville du ikke være der? 

Tyler Benedict

Når noget bare ikke føles rigtigt for en, er det svært at lade som om. Jeg kan ikke rigtig begejstre mig for noget, jeg ikke har lyst til at lave, i ret lang tid. Et par dage, måske. Men dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned? Absolut ikke. På det tidspunkt lavede jeg både grafik, når der var for meget arbejde, og forsøgte at arbejde mere med regnskab, administration og kunder. En af vores kunder var en gruppe læger, som havde skabt en serie vitaminprodukter. Jeg begyndte at spørge dem, hvordan de havde udviklet produktet: Hvordan formulerede I det, hvordan lavede I aftaler, og hvordan foregik blandingen? De sagde: “Tyler, nej, nej. Sådan fungerer det ikke. Vi fandt bare på en formel og sendte den til et laboratorium et sted, som fremstiller det for os.” Jeg blev fuldstændig overrasket. Jeg cyklede meget på mountainbike og tog til nogle løb på det tidspunkt. Jeg så to atleter enten fortynde Coca-Cola eller Mountain Dew eller lade det blive fladt, så de kunne få et sukker- og koffeinboost uden kulsyren, som kunne ødelægge maven midt i et løb. Når man spurgte sig for, viste det sig, at mange gjorde det samme. Jeg indså, at folk ville have noget mildt og koffeinholdigt, men de havde også brug for elektrolytter som i en almindelig sportsdrik. Så jeg kombinerede de ting og skabte en sportsdrik, der på det tidspunkt var den første og eneste uden citronsyre og med en smule koffein. Den var meget mild, gav et lille boost og havde et varemærke, der hjalp mig med at sælge det oprindelige navn til en meget stor virksomhed for nogle få hundrede tusinde dollars. Faktisk lige under 200.000. 

Det var de penge, jeg havde brug for til at sige mit job hos min far op og starte virksomheden for alvor. Det skete kun et par måneder efter, at jeg havde lanceret den. På det tidspunkt tog det fart. Min kone og jeg rejste bogstaveligt talt rundt i landet til forskellige mountainbikeløb og triatlonløb for at uddele prøver og sælge produktet. Vi brugte alle pengene meget hurtigt og fortsatte derefter bare med at arbejde videre i et stykke tid. Efter omkring to et halvt år begyndte hele energidrikbølgen at eksplodere. Red Bull var kommet til USA lidt tidligere og var begyndt at brede sig på østkysten. Coca-Cola havde en, Pepsi havde en, Monster havde en, og Hansens Beverage lavede stadig Hansens Energy. Det var før Monster. Vi så mange muligheder, ligesom omkring tusind andre iværksættere gjorde. Avancerne på energidrikke var jo enorme. Vi arbejdede videre med det i omkring seks et halvt år, hvilket var seks et halvt gange længere end de fleste andre nystartede virksomheder holdt. Men her var vi: en selvfinansieret drikkevarevirksomhed finansieret af venner og familie, der konkurrerede med milliardvirksomheder som Monster, Red Bull, Coca-Cola og Pepsi. De købte i praksis al hyldepladsen i butikkerne, så vi ikke havde nogen steder at sælge vores produkt. Sådan konkurrerer de. Sådan fungerer det spil. 

Efter seks et halvt år, hvor vi havde kæmpet, tabt penge og forsøgt at få virksomheden til at fungere, indså vi, at det nok ikke ville lykkes. På det tidspunkt havde jeg været selvstændig i otte år. Der var ingen chance for, at jeg ville tilbage til et almindeligt kontorjob eller arbejde for andre. Jeg begyndte derfor at se mig omkring. Jeg var stadig en ivrig cyklist, og en af de websteder, jeg virkelig godt kunne lide, var Engadget, som er en teknologiblog og en af verdens største. Jeg kunne godt lide, at det var en hurtig strøm af alt det nye. Man behøvede ikke læse lange artikler; man kunne skimme, finde noget interessant, klikke og lære om et bestemt produkt eller en ny teknologi. Der fandtes ikke noget tilsvarende inden for cykling. Alt handlede om løbsnyheder, atleter og begivenheder, med enkelte produktnyheder spredt rundt omkring. Man skulle lede efter det, og der var ikke et websted, jeg selv interesserede mig for. Det eneste, jeg virkelig gik op i, var, hvordan jeg kunne gøre min cykel hurtigere og lettere, så jeg slap for at træne. Kort sagt tænkte jeg: “Okay, så starter jeg bare et websted og ser, hvad der sker.” Jeg betalte nogen for at oprette et WordPress-websted. Jeg lavede designet og forklarede, hvad jeg ville. De sagde, at jeg havde brug for et WordPress-websted, og så byggede de det. Vi begyndte at offentliggøre så meget, som jeg kunne finde, hver dag. Vi begyndte at få trafik, kørte Google-annoncer og tjente lidt penge. Derefter fandt vi gradvist bedre annoncenetværk. Man opbygger sin lille stak af annoncenetværk. Før man ved af det, tjener man nok til at leve af det. Det tog omkring to et halvt år, før jeg kunne leve af annonceindtægterne fra Bike Rumor. Folk begyndte også at bede os anmelde produkter. 

Derefter blev vi inviteret til nogle få produktlanceringer. Det udviklede sig gradvist i omfang og rækkevidde. Nu har jeg et team på to andre fuldtidsansatte, en kvinde på kontrakt lidt mere end halvtid og en håndfuld andre freelancere rundt omkring i verden, som hjælper os med at holde den daglige strøm af indhold kørende. 

Ben Aston

Godt. Jeg er interesseret i de første år. Det var i 2008, ikke? Var det dér, du startede Bike Rumor? Ja. På den første dag tænkte du altså: “Jeg starter Engadget, men inden for cykelverdenen.” Overvejede du på det tidspunkt at gøre det til en virksomhed, eller var det bare for sjov? 

Tyler Benedict

Det var tænkt som en virksomhed fra dag ét. Og det skulle være en virksomhed, der ikke nødvendigvis krævede, at jeg selv var en del af den. Jeg ville bygge den, så den ikke var afhængig af mig. I begyndelsen var den selvfølgelig afhængig af mig, fordi jeg var den eneste, der producerede indhold. Men næsten tolv år senere producerer jeg stort set intet af det daglige indhold. Jeg fokuserer mere på større featureartikler og særlige projekter. Dengang tog jeg det meget alvorligt. Jeg arbejdede med søgemaskineoptimering hele dagen. Hvis noget dukkede op, som jeg syntes var interessant, kunne det være halv tolv om aftenen, og selv om jeg skulle i seng, tænkte jeg, at jeg måtte skrive artiklen. Jeg tror, det hjalp webstedet med at vokse og skabe en følgerskare, fordi folk vidste, at alt nyt ville være på Bike Rumor.